Airfryeren er rykket ind i mange danske køkkener de seneste år. For nogle har den helt erstattet ovnen til hverdagsmad, mens andre bruger den som et supplement. Diskussionen handler ofte om sprødhed, hastighed og bekvemmelighed – men mindst lige så vigtigt er spørgsmålet om strømforbrug. I en tid hvor elpriserne svinger, og hvor mange forsøger at holde styr på husholdningsbudgettet, giver det god mening at se nærmere på, hvad airfryer og ovn faktisk koster i daglig drift.
Når man sammenligner airfryer og ovn, er det ikke nok blot at kigge på watt-tal på bagsiden af apparatet. Det reelle strømforbrug afhænger af opvarmningstid, tilberedningstid, portionsstørrelse, temperatur og hvor ofte apparaterne bruges. Derfor kan forskellen i hverdagen være større – eller mindre – end mange tror.
Sådan måles strømforbrug i køkkenet
Strømforbrug måles i kilowatt-timer (kWh). En kWh svarer til, at et apparat på 1.000 watt kører i én time. Hvis et apparat bruger 2.000 watt og kører i en halv time, bruger det altså 1 kWh. Det lyder enkelt, men i praksis bliver billedet mere nuanceret, når man sammenligner to meget forskellige måder at lave mad på.
Ovnen er typisk et stort apparat, der skal varme et relativt stort rum op, før maden overhovedet begynder at blive tilberedt. Airfryeren er derimod kompakt og arbejder med en lille mængde luft, der hurtigt kan opnå høj temperatur. Det betyder, at opstarten alene kan udgøre en væsentlig forskel.
Typisk effekt: airfryer kontra ovn
En almindelig indbygningsovn har ofte en effekt på 2.000–3.000 watt. Nogle ovne ligger endda højere, især hvis de har hurtig opvarmning eller pyrolysefunktion. En airfryer ligger oftest mellem 1.200 og 2.000 watt, afhængigt af størrelse og model.
Ved første øjekast kan det se ud som om forskellen ikke er voldsom, men det afgørende er, hvor længe apparatet er tændt, og hvor effektivt energien udnyttes. En ovn skal ofte forvarmes i 10–15 minutter, før maden kommer ind. En airfryer er typisk klar på 2–5 minutter – og i mange tilfælde springer man forvarmningen helt over.
Forvarmningens skjulte omkostning
Forvarmning er en af de største strømslugere i ovnens daglige brug. Hvis ovnen bruger 2.500 watt og forvarmes i 10 minutter, svarer det alene til omkring 0,42 kWh. Det er strøm, der bruges, før maden overhovedet begynder at blive tilberedt.
Airfryeren kræver enten meget kort forvarmning eller ingen overhovedet. Det betyder, at stort set al den strøm, den bruger, går direkte til selve madlavningen. I hverdagen, hvor mange laver relativt små portioner, kan denne forskel være markant.
Tilberedningstid og temperatur
Ud over forvarmningen er selve tilberedningstiden afgørende. En ovn bruges ofte i 25–40 minutter til aftensmad. En airfryer klarer mange af de samme opgaver på 10–20 minutter. Den kortere tilberedningstid skyldes både den mindre volumen og den intense luftcirkulation, som effektivt overfører varmen til maden.
Temperaturen spiller også ind. Ovne bruges ofte ved 180–220 grader, mens airfryere ofte arbejder ved lignende temperaturer, men med mere direkte varme. Det betyder, at maden hurtigere når den ønskede kernetemperatur, og apparatet kan slukkes tidligere.
Et konkret regneeksempel fra hverdagen
Forestil dig en almindelig hverdagsmiddag med ovnbagte kartofler og kylling. Ovnen forvarmes i 10 minutter og kører derefter i 30 minutter ved 2.500 watt. Det samlede strømforbrug bliver cirka:
- Forvarmning: 0,42 kWh
- Tilberedning: 1,25 kWh
- I alt: ca. 1,67 kWh
Hvis den samme ret laves i en airfryer på 1.500 watt, der kører i 20 minutter uden forvarmning, ser regnestykket anderledes ud:
- Tilberedning: 0,5 kWh
Selv hvis man afrunder opad for effektivitetstab, ender man ofte på under 0,6 kWh. Det er i denne type hverdagsbrug, at mange oplever, at airfryer billigere i strøm end ovn ikke bare er en påstand, men en reel besparelse.
Portionsstørrelse betyder mere, end du tror
En vigtig faktor i sammenligningen er portionsstørrelsen. Airfryeren egner sig bedst til små og mellemstore portioner. Til én eller to personer er den ofte ideel, mens den kan komme til kort ved store familiemåltider.
Hvis du alligevel skal lave mad til fire eller fem personer, kan ovnen være mere effektiv, fordi du kan tilberede det hele på én gang. I en airfryer kan det kræve flere omgange, hvilket øger det samlede strømforbrug og mindsker forskellen.
Derfor er det ikke korrekt at sige, at airfryeren altid er billigere. Men til den typiske hverdagsmad for én eller to personer vil den ofte vinde på strømforbruget.
Hverdagsbrug kontra weekendmad
I mange hjem bruges ovnen mest til weekendmad, bagning og større retter, mens airfryeren tager sig af hverdagen. Det giver god mening energimæssigt. Hurtige retter som pomfritter, grøntsager, fiskefileter og rester er oplagte i airfryeren, hvor strømforbruget holdes nede.
Ovnen kommer typisk i spil til lasagne, stege, brød og kager – retter hvor portionsstørrelsen og behovet for jævn varme gør ovnen mere praktisk. Ser man på den samlede elregning over en måned, kan denne opdeling alene give en mærkbar forskel.
Elpriser og tidspunkt på dagen
Strømforbrug handler ikke kun om mængde, men også om pris. Hvis du har en elaftale med timepriser, kan tidspunktet for madlavning spille en stor rolle. Airfryeren har her en fordel, fordi den er hurtig og fleksibel. Det er nemmere at vente til strømmen er billigere og så lave maden på kort tid.
Ovnen kræver længere planlægning og kan være sværere at tilpasse de billigste timer, især i en travl hverdag. Den korte tilberedningstid i airfryeren kan derfor give en ekstra økonomisk fordel, som ikke direkte kan aflæses af watt-tallet.
Slitage, varme og indirekte energiforbrug
Når ovnen er tændt, afgiver den meget varme til køkkenet. Om vinteren kan det være en lille fordel, men resten af året kan det betyde ekstra ventilation eller øget brug af emhætte. Det er indirekte energiforbrug, som sjældent regnes med, men som stadig påvirker elforbruget.
Airfryeren afgiver mindre overskudsvarme og påvirker derfor rummets temperatur i mindre grad. I et samlet hverdagsregnskab kan det være endnu et lille plus på energisiden.
Komfort og vaner spiller også ind
Strømforbrug handler ikke kun om teknik, men også om adfærd. Hvis airfryeren står fremme på køkkenbordet, er den mere tilbøjelig til at blive brugt til små opgaver, hvor man ellers ville have tændt ovnen “for nemheds skyld”. Den ændrede vane kan alene reducere strømforbruget markant over tid.
Omvendt kan en airfryer, der konstant bruges til opvarmning af småting, også føre til mere hyppig brug af elektriske apparater generelt. Derfor er det værd at se på sine egne vaner, når man vurderer den reelle besparelse.
Samlet set i hverdagen
Når man ser på den daglige madlavning, korte tilberedningstider og mindre portioner, peger meget på, at airfryeren i praksis ofte bruger væsentligt mindre strøm end ovnen. Forskellen bliver især tydelig i hverdagen, hvor hurtige løsninger og fleksibilitet er i fokus.
Det betyder ikke, at ovnen er ineffektiv eller unødvendig. Den har stadig sin klare berettigelse. Men for mange husholdninger kan en bevidst brug af airfryer til hverdagsretter være en enkel måde at reducere strømforbruget uden at gå på kompromis med maden.